
Linda-Sophia Danielsen er 1. april startet som ny partner i 360 Law Firm. Med sig bringer hun faglig tyngde og erfaring som bl.a. CEO og senest har hun udviklet en egentlig afdeling for indirekte skatter hos Grant Thornton Danmark. Det betyder, at hun bringer konkret forståelse for kundernes komplekse situationer, som er svær at tilegne sig fra rådgiverstolen alene.
Hos 360 Law Firm har vi siden starten ment, at god rådgivning kræver mere end juridisk ekspertise. Det kræver rådgivere, der er nysgerrige på kundernes situation, ikke kun på det juridiske spørgsmål. Folk, der spørger til forretningen, til beslutningsprocesserne, til hvad der reelt bekymrer dem.
Den type profiler er ikke nemme at finde. Men Linda er lige præcis sådan.
Hun ved, hvad det er værd
Hun har mange års erfaring med moms, told og afgifter og har arbejdet med såvel danske som internationale virksomheder igennem sin karriere. Hun ved, hvad det faktisk er værd for en virksomhed at have svar på forretningskritiske spørgsmål; spørgsmål hun som rådgiver ved bør stilles, så de kan besvares, og spørgsmål, som hun ved er relevante, men som kunderne måske ikke engang er bevidst om, bør stilles.
Men det, der gjorde hende til det rigtige valg, var noget andet. Hun har selv ledet en virksomhed og udviklet et område. Det giver hende en situationsfornemmelse, som er svær at tilegne sig udelukkende fra rådgiverstolen, og det mærker kunderne,
“Jeg har altid søgt at rådgive hele vejen rundt om mine kunder. Hos 360 Law Firm er det ikke et ønske, det er modellen,” siger Linda.
Modellen bag rådgivningen
Det er præcis det, vi har bygget siden 2020. En model, der giver dygtige rådgivere mulighed for at tænke 360 grader rundt om kunden. Ikke som en metafor, men som en arbejdsform. Vores One Point of Contact-model sikrer, at kunden altid har én fast kontaktperson, der koordinerer rådgivningen på tværs af specialer, så kunden aldrig selv skal finde ud af, hvem der ved hvad.
Vores kunder er internationale koncerner, der etablerer sig i Danmark og Norden. De kommer med mange spørgsmål, juridiske, skattemæssige, forretningsmæssige. Rådgivere, der ser sammenhængen og kan koordinere svaret, er værdifulde for vores kunder.
Og hvis man ovenikøbet er i stand til at stille de relevante spørgsmål, som kunden endnu ikke selv er i stand til at formulere eller ved har relevans, ja, så bliver det ikke meget bedre.
Sådan en rådgiver er Linda.
Om Linda-Sophia Danielsen
Linda kommer til 360 Law Firm med mange års erfaring inden for moms, told og afgifter
Seneste stilling: Partner, Co-owner og Head of Indirect Tax, Grant Thornton Denmark
Før det var hun CEO i IntraVAT ApS.
Hun er bl.a. forfatter på en lang rækker bøger om moms og afgifter samt erfaren underviser på bl.a. KU og CBS.


