
Vi kan i dag offentliggøre vores årsregnskab for 2025. Det viser en organisk vækst i omsætningen på hele 54,9 procent i forhold til sidste år. Resultatet markerer endnu et rekordår for virksomheden, der fortsætter sin vækstrejse, der startede i 2020.
Stabilitet som fundament for bemærkelsesværdig vækst siden 2020
Mette Gade og Ulrik Fleischer-Michaelsen, der i 2020 sammen stiftede 360 Law Firm konstaterer, at væksten hænger uløseligt sammen med det, virksomheden allerede har opbygget. Ulrik uddyber,
“Vi har fastholdt vores dygtige medarbejdere, styrket relationerne til vores kunder og leveret mere af den kvalitet, vi er kendt for i markedet. Det viser én ting helt tydeligt: Stabilitet og vækst udelukker ikke hinanden – de styrker hinanden.”
Medarbejdertrivsel som konkurrenceparameter
Hos 360 Law Firm fremhæves medarbejdertrivsel som en central årsag til årets resultat. Virksomheden har opbygget en kultur, som medarbejdere vælger til. Flere starter som studerende og bliver ind i karrieren som advokater,
“Vi er meget opmærksomme på, at det at vælge en arbejdsplads til ikke sker én gang. Det er en kontinuerlig proces. Derfor er vi stolte af, at vi har kolleger, der bliver ved med at vælge 360 Law Firm til,” forklarer Mette Gade.
Mette Gade sætter lighedstegn mellem medarbejdertrivsel og et højt serviceniveau, der fastholder kunderne og dermed er grundlaget for vækstsuccessen,
”Medarbejdertrivsel smitter af på kunderne: Kolleger med overskud bygger stærkere relationer, samarbejdet internt og eksternt bliver skarpere, og vi kan sammen levere bedre service. Det er derfor, kunderne bliver. Og at de anbefaler os videre til deres netværk.”
Legal as a Service: En ny tilgang til juridisk rådgivning
360 Law Firm har med succes positioneret sig som en strategisk samarbejdspartner frem for et traditionelt advokatkontor, der løser enkeltsager. Virksomheden arbejder efter en model, som man kalder “Legal as a Service” – inspireret af IT-branchens udvikling mod relationsbaserede løsninger. Ulrik Fleischer-Michaelsen uddyber,
“Vores kunder oplever den største gevinst, når samarbejdet udvikler sig til et partnerskab. Vi ønsker at blive en integreret del af kundens forretning – ikke en ekstern leverandør, der hentes ind ad hoc til at løse enkeltstående problemstillinger. Det er kort fortalt Legal as a Service-konceptet. Og det så vi for alvor bære frugt i 2025. Både i den organiske vækst i de eksisterende samarbejder men også i tilgangen af nye kunder, der kommer til os, fordi vi bliver anbefalet af vores eksisterende kunder.”
Hovedtal for regnskabsåret 2025
Nettoomsætning: 60.938.514 kr. (2024: 39.334.536 kr.)
Organisk vækst: 54,9 %
Om 360 Law Firm
360 Law Firm er et internationalt advokatfirma med hovedkontor i København, der i 2020 blev stiftet af Mette Gade og Ulrik Fleischer-Michaelsen. Vores fokus er på at skabe enkle løsninger på komplekse juridiske udfordringer, der gør det fordelagtigt for kunderne at implementere jura i deres forretninger.
Vores forretningsmodellen bygger på dedikerede kontaktpersoner for den enkelte kunde og fleksible teams, der koordinerer leverancer på tværs af danske og internationale kunder. Uanset kundens størrelse, så arbejder vi for, at det er enkelt at være kunde hos os, uanset kompleksiteten i det, man skal rådgives om.


