Femern Bælt-Tunnelen bringer ikke bare det europæiske marked tættere på det danske, når den står fædig i 2029. Allerede nu trækker den muligheder med sig helt fra Sydeuropa, hvor store internationale virksomheder som bl.a. SICE og COBRA har etableret sig i Danmark for at hjælpe med at realisere det enorme infrastrukturprojekt.
Om SICE, COBRA og Femern System Constractors Consortium
Konsortiet FSC, Femern System Constractors Consortium, i både Danmark og Tyskland med hjælp fra 360 Law Firm i forbindelse med arbejdet på Femern Bælt-Tunnelen, hvor man har vundet opgaven med at designe og konstruere de tekniske installationer i tunnelen. En opgave til tæt ved 600 mio. euro.
Konsortiet består af virksomheder fra de to multinationale koncerner SICE og Groupo Cobra.
Det imponerende milliardprojekt, Femern Bælt-Tunnelen, vil fra 2029 forbinde Danmark og Tyskland, og gøre det muligt at tage turen fra Rødby til Puttgarden på blot syv minutter
i tog eller 10 minutter i bil. Hvad det kommer til at bringe med sig af nye muligheder for samhandel og interaktion på tværs af bæltet, er kun til at gisne om på nuværende tidspunkt. Dog tegner der sig allerede nu et billede af, at det ambitiøse infrastrukturprojekt kommer til at skabe et enormt potentiale, når det står færdigt og for alvor binder Europa sammen.
Forbindelsen af Nordeuropa tiltrækker multinationale koncerner
Når man besøger den store byggeplads i Rødby, oplever man et leben uden lige. Her
er globale aktører rykket ind, for at realisere projektet. To af de virksomheder er de spanske SICE og COBRA, der begge er ejet af franske Vinci, der i form af konsortiet Femern Systems Constractors, FSC, har vundet et udbud på tæt ved 600 mio. euro for design og konstruktion af de tekniske installationer inde i tunnelen*.
FSC-konsortiets deltagelse blev annonceret i 2022 af Femern A/S’s administrerende direktør Henrik Vincentsen med ordene,
”Vi har i dag formelt indgået den vigtige kontrakt om Femern Bælt-tunnelens installationer. Kontrakten er afgørende for, at vi i 2029 kan levere en færdig tunnel drevet af vedvarende strøm og med energieffektive installationer. SICE-COBRA kommer med en stor international erfaring og ekspertise fra andre anlægsprojekter, og vi ser frem til at arbejde sammen med konsortiet om at finde de bedst mulige løsninger.”**
Et seriøst konsortium med fokus på at skabe muligheder
SICE og COBRA har allerede erfaringer med både tunneller og infrastrukturprojekter i Norden, hvor de to virksomheder i Sverige været med på projekterne Stockholm Tunnelbana Nord og Syd, Tingstadstunnelen i Gøteborg og i Norge med at implementere de tekniske installationer på 23 kilometer motorvej mellem Ranheim og Værnes og dertil 15 kilometer tunnelstrækninger.
Men selvom SICE og COBRA er globale aktører, så arbejder man i sagens natur lokalt. Derfor er det som ved øvrige store kontrakter på Femern-projektet forventningen, at der vil blive brug for et større antal underleverandører til konsortiet, hvilket vil skabe muligheder for vækst og jobskabelse i nærområdet, ligesom det et krav, at der ansættes lærlinge. Derved skabes grobunden for fremtidens håndværkere også med anlæggelsen af det, som man hos SICE og COBRA beskriver som ”et af Europas mest ikoniske infrastrukturprojekter”** i forbindelse med kontraktunderskrivelsen tilbage i 2022.
Fra en til 400 medarbejdere
Divisionsdirektør i Groupo Cobra, Jose Manuel Olivares, står i spidsen for arbejdet på tunnelen for SICE-COBRA-samarbejdet, FSC Consortium.
Han var den første person på projektet i Danmark og Tyskland, hvor første opgave var at etablere konsortiet juridisk i Danmark. En opgave, som han fik hjælp med af 360 Law Firm, der bistod med rådgivning og juridisk assistance som lokale juridiske eksperter,
”Vi havde behov for at etablere vores to koncerner SICE og Groupo Cobra i Danmark som et samlet konsortium, Femern System Constractors Consortium. I den forbindelse undersøgte vi, hvilke advokatfirmaer, der kunne hjælpe med denne opgave. I den forbindelse blev 360 Law Firm fremhævet af et andet spansk selskab, der allerede havde fået hjælp med en lignende opgave med at etablere sig i Danmark. Desuden var det også positivt, at 360 Law Firm har kompetencer med spansk lov in-house, da vi har hovedkvarter i Spanien.”
Og selvom divisionsdirektøren var den første medarbejder på projektet, så er forventningen, at man kommer til at skulle bruge 400 medarbejdere for at komme i mål. Og hertil kommer lokale underleverandører, som vil blive hyret ind til opgaver i projektperioden***.
Ser efter muligheder for at øge engagementet i Danmark
Som en stor og international spiller med globale kompetencer og erfaringer, så har det stor værdi at 360 Law Firm kan introducere SICE-COBRA til relevante aktører inde for bl.a. datacentre, life-science og andre, der skal have løftet komplekse entrepriser.
For selvom opgaven på Femern Bælt-Tunnelen strækker sig frem til 2029, så er Jose Manuel Olivares allerede nu i gang med at se efter nye muligheder for at kunne udvide det globale konsortiums aktiviteter i Danmark,
”Som divisionsdirektør er det også min opgave at finde frem til næste mulige opgave. Og der ser jeg meget aktivt på, hvad der er af muligheder i Danmark, så vi kan udbygge vores aktiviteter her. Vi er afhængige af at finde næste projekt, så det er noget, der foregår sideløbende med at vi selvfølgelig arbejder dedikeret på den opgave, vi har fået ansvaret for løse på Femern Bælt-Tunnelen.”
”Det betyder, at vores engagement i Danmark er stort, nu vi er etableret her, og lige så for,
i fællesskab med lokale aktører, at finde nye muligheder. Og her oplever jeg, at det har stor værdi at arbejde sammen med en lokal rådgiver, der ikke bare ser på de juridiske aspekter, men også bidrager med forretningsforståelse og interessante muligheder ved at aktivere deres netværk for mig som kunde på den måde, som 360 Law Firm gør,” slutter Jose Manuel Olivares.
* Kilde: https://www.sice.com/en/blog/2022/06/29/spanish-consortium-conformed-by-sice-and-cobra-is-awarded-the-contract-to-implement-the-electromechanical-installations-in-fehmarnbelt-tunnel-for-over-500-million-eur/
** Kilde: https://femern.com/da/presse/nyheder/indgar-milliardkontrakt/
*** Kilde: https://folketidende.dk/femern/sice-cobra-vi-har-gavn-af-lokalt-netvaerk
Om Femern Bælt-Tunnelen
Er Danmarks største infrastrukturprojekt, der skal binde Danmark sammen med Europa via verdens længste nedsænkede tunnel for biler og tog. Den 18 kilometer lange tunnel, vil gøre det muligt at komme fra Rødby til Puttgarden på bare 10 minutter i bil – og syv i tog!
Dertil kommer at Femern Bælt-forbindelsen er en del af en grønnere transportkorridor i Europa, som styrker transport af varer og gods med elektriske tog.
Business Lolland-Falsters administrerende direktør: Et stort potentiale for erhvervsudviklingen
Business Lolland-Falster arbejder for at tiltrække nye virksomheder til Lolland-Falster, og her er Femern Bælt-tunnelen blevet en gamechanger, lyder det fra administrerende direktør i Business Lolland-Falster, Mikkel Wesselhoff,
”Nu kigger udenlandske virksomheder i vores retning, og de gennemfører deres investeringer. Det er et stort gennembrud, og nu rykker det for alvor. Regionen vil opleve et massivt økonomisk opsving i de kommende år. Efterspørgslen efter etableringsarealer til erhvervsmæssig brug er allerede stigende, og potentialet er stort og nu ser vi de konkrete resultater af det store forarbejde, der har været gjort gennem flere år. Når vi kigger ind i fremtiden, indvarsler det her en ny tid, hvor udenlandske investorer har fået øjnene op for Lolland-Falster,” siger Mikkel Wesselhoff.
Business Lolland-Falsters administrerende har fulgt Femern-projektet gennem mange år, og er meget tilfreds med hvordan lokale virksomheder har løst opgaven med at blive en del af projektet og få opgaver.
”Virksomhederne på Lolland-Falster har forberedt sig grundigt og de er parate til at løse opgaver, der kræver samarbejde på tværs af grænser og kulturer. De ved nu hvad der kræves af dem og der er faktisk flere muligheder for underleverandører i produktionsfasen. Nu er det tid til at dyrke de kontakter, der allerede er etableret, og være opsøgende,” siger Mikkel Wesselhoff.
Læs mere om Business Lolland-Falster på www.businesslf.dk